EC Day 21. september 2016

danish_cmyk_claim

Europæisk Dag for Samarbejde

Fælles grænser – tættere forbindelser er mottoet for dette års Europæiske Dag for Samarbejde (EC Day).

-I dagene omkring den 21. september giver Interreg-projekter et unikt indblik i deres aktiviteter og grænseoverskridende praksis.  

På Alsion inviterer IDA, Mads Clausen Instituttet (MCI) og WTSH til Åbent Hus onsdag den 21. september kl. 15.00 – 18.00

 I arealet ved Alsions hovedindgang præsenteres Interreg projekterne FURGY Clean Innovation, PE:Region (Power Electronics Region), CarpeDiem (Distributed Intelligent Energy Management) og SPICE ved en poster session, men det er også muligt at få en rundvisning i det spritnye MCI Innovation Lab, som er bygget som en stor rød iglo, og i Effektelektronik Laboratoriet, som rummer avanceret udstyr.

FURGY Clean Innovation har til formål at fremme udviklingen af innovationsaktiviteter inden for Clean Energy. Se mere om FURGY Clean på http://www.furgyclean.eu/dk/

PE:Region fokuserer på udvikling og produktion af innovative effektelektroniske komponenter og systemer

Carpe Diem, fokuserer på, hvordan man kan bruge energien lokalt – og lade el-nettet selv finde ud af, hvordan det gøres bedst. Se mere om CarpeDiem på http://project-carpediem.eu/

SPICE sigter mod at styrke regional innovation ved at involvere både SMV’er og medarbejdere og studerende fra den akademiske verden. Se mere om SPICE projektet på http://spice-network.eu/